Amerikansk bilindustris kamp mod statslig regulering
  • Brian Gardner Mogensen
  • 26 jul 2017
  • Historie
  • Share on Facebook3Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0Share on Google+0

    Af Simon Gardner Mogensen, Skribent, Detroit Research

    Amerikansk bilindustri var i efterkrigstidens USA ikke foregangsmand for grøn omstilling og øget sikkerhed i bilerne. Tværtimod var amerikansk bilindustri modstander af tiltag der forringede bilindustriens konkurrencedygtighed. Detroit Research ser i denne artikel nærmere på, hvad der skete i efterkrigstidens USA.


    Amerikansk bilindustri har været centrum for megen opmærksomhed siden sin fødsel i det tidlige 1900’tallet, hvor man begyndte sin dominans på det globale bilmarked. Siden masseproduktionen tog fat i bilproduktionens USA, har den bl.a. været et barometer for vækst og velstand i USA og et symbol for en ung nations industrielle succes. Med etableringen af den amerikanske bilindustri i Detroit, har Ford, General Motors og Chrysler, domineret verdensmarkedet, hvor man siden sin etablering, og udviklingen indtil 1950’erne producerede op til ¾ af verdens biler.

    Denne globale succes og greb om verdensmarkedet, skulle dog føre til, at industrien blev uhensigtsmæssigt centrum for flere skandaler og konflikter, i takt med at verden omkring dem udviklede sig. Her har man bl.a. været i kamp mod grøn omstilling og omfangsrige sikkerhedstandarder (ved f eks. sikkerhedsseler, blokeringsfri bremse, elektronisk stabilitetskontrol, nye bremsesystemer og airbags).
    Disse konflikter var især frembrusende sidst i 1960’erne og i 1970’erne, hvor amerikansk bilindustri led store tab på markedsandele, ved fremkomsten Volkswagens koncernen  og deres ”The Beetle” og Japans brutale indtrædelse på det globale marked. Udover at markedet straffede amerikansk bilindustri, for ikke at følge udviklingen i efterspørgslen efter mindre biler, der kørte langt på literen – blev man i højere grad end nogensinde reguleret fra føderalt niveau.

    De første statslige tiltag mod forurening
    Denne nye tilgang til regulering af især bilindustrien, kom af massiv kritik af industriens manglende evne til at tage ansvar for bl.a. bilisternes sikkerhed og tage hensyn til frygten for global opvarmning og lugt.  Den stigende frygt for global opvarmning og luftforurening, forekom især ved rystelser i 1940’erne og 1950’erne, hvor temperaturstigninger ved jordfladen og ”dræberrøg” blev målt til, at havde forsaget anseelige dødsfald i London 1952 (ca. 4000 døde) og New York 1953 (200 døde). Et andet eksempel var i Donora, Pennsylvania 1948 – hvor tæt røg havde lagt sig ved jorden, i en periode over 6 dage. 17 mennesker var afgået ved døden på dag 5 og op til 43% af byens indbyggere var blevet syge i perioden – mens 10% af indbyggerne var alvorligt ramt (ca. 1,440 personer) .
    Disse hændelser førte til, at Kongressen i 1965 valgte at regulere amerikansk bilindustri anseeligt for første gang, ved ”The Clean air act” i 1963 og ”The Pollution Act” i 1965 – hvor væsentlige ambitioner om, at føderale tiltag, skulle reducere udledning af forurenende stoffer. Dette medførte omfangsrig regulering på især motorproduktionen og brændstof – hvilket skulle fremme alternative brændstofformer end benzin og diesel, f.eks. naturgas, methanol, ethanol, elektricitet og biodiesel. De amerikanske bilproducenter, protesterede kraftigt mod denne omstilling. Reguleringen ville ifølge de amerikanske bilproducenterne forringe amerikansk konkurrenceevne, hæmme væksten og gøre forbrugernes adgang til den industrielle udvikling væsentlig dyrere. Den amerikanske bilindustri, som var et symbol på den industrielles revolutions sejr og fremskridt – skulle nu være et billede på de alvorlige konsekvenser af præcis denne glædelige udvikling. Hvor målingen af giftige stoffer i luften før den industrielle revolution lå på et relativt havde fossilbrændstofs-produktion øget den giftige udledning til et set med Kongressens øjne et alarmerende niveau.

    Til kamp mod minimumsikkerhedskrav
    Et andet eksempel på det, der skulle blive et omdrejningspunkt for amerikansk bilindustri identitetsforståelse, var ønsket om obligatoriske sikkerhedssystemer i alle køretøjer i USA. Denne bevægelse blev startet af Ralph Nader, der skrev bogen ”Unsafe at any speed”. Bogens første store fokus var på bilen ved navn Chevrolet Corvair og førte til en væsentlig kritik af General Motors. Dette kom af, at bilen var utrolig populær i Amerika på dette tidspunkt og nærmest et allemandseje. Her påpeger Ralph Nader, de mange røde tal på bundlinjen, som trafikuheld med afledte effekter på dødstal, skader m.v. Derudover tog Ralph Nader fat i både BMW, Ford, Chrysler og til sidst General Motors, og påpegede hvordan bilproducenternes prioritering, var forkert og med en manglende empati for forbrugerens sikkerhed.

    Dette førte til en bred offentlig kritisk forståelse af amerikansk bilindustri, som skulle føre til mange borgere sagsøgte industrien – mens mere omfangsrige tiltag blev begået på føderalt niveau, hvor præsident Lyndon B. Johnson i 1966 underskrev en af de første tiltag for sikre biler. Nu var det altså ikke muligt at spare på sikkerheden i bilerne. Dette førte til specifikke tiltag i lovgivningen omkring airbags, blokeringsfri bremse, elektronisk stabilitetskontrol, nye bremsesystemer og meget andet.

    Amerikansk bilindustri var kritisk overfor denne udvikling og indblanding fra føderalt niveau, da man var af den overbevisning, at alle oplysninger for at kunne tage et velovervejet køb var tilgængelige og ansvaret derfor var hos forbrugeren. Derudover var man overbevist om de nye sikkerhedskrav i bilerne ville føre til, at bilerne blev dyrere.

    Symbol på andet end bare biludbyder
    Dette ændrede offentlighedens syn på amerikansk bilindustri, som for den almindelige forbruger verden over var det amerikanske symbol på vækst og velstand, der udbød komfortable, højkvalitets og konkurrencedygtige køretøjer til nu at være en hensynsløs kapitalist, der ikke bekymrede sig om hverken miljøet eller forbrugerens velbefindende.

    På trods af at have drevet amerikansk økonomi frem og været fanebærer på den amerikanske drøm, løb tidens tendenser fra amerikansk bilindustri – hvor nye bekymringer, der afvigerede fra det materialistiske ønske om højere velstand. Disse tendenser der herskede inden 1960’erne, var blevet til efterspørgsel, der prioriterede klima- og miljøvenlige sikre biler

    Amerikansk bilindustri måtte så at sige overgive sig til en ny forbrugerkultur, hvor den politiske forbruger er dominerende og stigende politisk regulering på områder som miljø, klima og sikkerhed.

     





    blog comments powered by Disqus