Marked Økonomi
  • 31 maj 2017
  • Brian Gardner Mogensen 2.293 Comments

    Af Brian Gardner Mogensen, redaktør, Detroit Research

    Rygterne har sviret længe i  både USA og Europa om italienske-amerikanske Fiat Chrysler Automobiles (FCA) er på vej mod fusion eller salg. Nogle rygter har gået på en fusion af FCA med General Motors. Andre rygter har gået på, hvorvidt FCA ville udskille de profitable bilmærker Dodge Ram og Jeep i et selvstændigt firma. Detroit Research tager temperaturen på situationen i  FCA.

    Læs mere

  • 23 sep 2015
  • Brian Gardner Mogensen 4.041 Comments

    Af Brian Gardner Mogensen, Redaktør, Detroit Research

    Der er ikke tvivl, om at amerikansk bilindustri på det nordamerikanske hjemmemarked har ramt rigtig med satsningen på de store pickup trucks og SUV’er samt de legendariske amerikanske muskelbiler.  Det er her pengene er. Det er her avancerne er gode. Og så længe benzinpriserne er lave, vil amerikanerne i stor stil søge mod disse segmenter. Det viser dagens situtation og det viser historien. Men kan amerikansk bilindustri konkurrere med japanerne i udviklingen af gode solide mellemstore personbiler, der kan konkurrere med i Toyota, Honda og Nissan? Detroit Researh ser nærmere på amerikansk bilindustris muligheder.

    Læs mere

  • 13 aug 2015
  • Brian Gardner Mogensen 3.826 Comments

    Af Brian Gardner Mogensen, Redaktør, Detroit Research

    Med en investering af de helt store i en udvidelse af bilfabrikken i Arlington i Texas, demonstrerer General Motors med al tydelighed, hvor man ser fremtiden for verdens tidligere største bilproducent. Og den er på de helt store biler. Nemlig de store Full-Size SUV’s, der inbefatter Chevrolet Suburban, Chevrolet Tahoe, GMC Youkon og Cadillac Escalade, der alle produceres i Arlington. Spørgsmålet er, om der er tale om en klog investering? Detroit Research forsøger at besvare spørgsmålet.

    Læs mere

  • 26 maj 2013
  • Brian Gardner Mogensen 1.094 Comments

    Amerikansk bilindustri viser tænder

    Af Brian Gardner Mogensen, Redaktør, Detroit Research

    Fra tilbagegang og rekonstruktion er amerikansk bilindustri nu for alvor tilbage på vækstsporet takket være salg af profitable pickup trucks og SUV’er som amerikanerne tilsyneladende har et kærligt blik for på trods af stigende oliepriser og fortsat økonomisk afmatning.

    Amerikansk bilindustri er for alvor er ”back in business”. Alle de 3 store amerikanske bilproducenter General Motors, Ford og Chrysler (The Big Three) oplever alle en enestående økonomisk vækst og fremgang både på hjemmemarkedet og i verden.

    Virksomhedsregnskaberne fra de amerikanske bilproducenter i 2011 viser de bedste resultater siden de ”glade dage” tilbage i 2007, hvor væksten var på sigt højeste og salget af profitable pickup trucks og SUV’er (Sport Utility Vehicle) toppede.

    Bilproducent Resultat 2011 (efter skat i $)
    General Motors

    7,6 Billion $

    Ford

    8,8 Billion $

    Chrysler

    2 Billion $

    Kilde: Officielle 2011 regnskaber fra General Motors, Ford Motor Company og Chrysler Group

    Hver 2. solgte nye bil i USA er fra The Big Three

    På det amerikanske marked er de amerikanske bilproducenter placeret i top 5 over de mest sælgende bilproducenter i USA. General Motors er nr. 1, Ford er nr. 2 og Chrysler er nr. 4. De japanske bilproducenter Toyota og Honda er hhv. nr. 3 og 5. Det er dog japanske Toyota og Honda der har oplevet den største vækst fra 2011 til 2012 i antal solgte biler med henholdsvis 26,6 % og 24 %, hvilket dog tilskrives et produktionsfald som følge af Tsunamien ved Japan primo 2011 og den efterfølgende genopretning af japansk bilindustri.

    2012 – Top 5 bilproducent i   USA Solgte biler 2012 (antal) Solgte biler 2011 (antal) Procentuel ændring
    Nr. 1: General Motors

    2.595,717

    2.503.797

    + 3,7 %

    Nr. 2: Ford Motor Company

    2.243.009

    2.143.101

    + 4.7 %

    Nr. 3: Toyota Motor Corporation

    2.082.504

    1.644.660

    + 26.6 %

    Nr. 4: Chrysler Group

    1.651.787

    1.369.117

    +   20,6 %

    Nr. 5: American Honda

    1.422.785

    1.147.285

    + 24,0 %

    Kilde: Automakers & ANDC

    Når der ses på markedsandelene står General Motors, Ford og Chrysler for tilsammen ca. 45 % af salget af biler svarende til lige i underkanten af hver 2. nye bil, der bliver solgt i USA, er fra The Big Three. 

    2012 – Top 5 markedsandele i USA Markedsandel (%)
    Nr. 1: General Motors

    18,1 %

    Nr. 2: Ford Motor Company

    15,7 %

    Nr. 3: Toyota Motor   Corporation

    14,3 %

    Nr. 4: Chrysler Group

    11,2 %

    Nr. 5: American Honda

    9,8 %


    Kilde: Automakers & ANDC

    Fra dødsdømt til profitabel bilindustri

    For ganske få år siden havde mange analytikere dødsdømt amerikansk bilindustri, der havde store økonomiske vanskeligheder. Indtægterne stod ganske enkelt ikke mål med omkostningerne, hvilket for alvor kunne mærkes da salget af biler gik ned i forbindelse med den økonomiske afmatning i 2008.

    General Motors blev som bekendt reddet af den amerikanske (og canadiske) regering og blev rekonstrueret, hvilket førte til bilmærkerne blev reduceret til Chevrolet, Cadillac, GMC, Buick samt datterselskaberne Opel/Vauxhall i Tyskland og England og Holden i Australien. Bilmærker som fx Oldsmobile, Hummer, Pontiac, Saturn, Saab m.fl. blev solgt eller afviklet.

    Chrysler er i dag delvis ejet af italienske Fiat og har i dag de samme bilmærker som før den økonomiske afmatning nemlig Chrysler, Dodge og Jeep.  Ford red den økonomiske storm af på egen hånd som den eneste af The Big Three. Ford står i dag tilbage med udelukkende 2 bilmærker Ford og Lincoln. Ford solgte en række af sine udenlandske bilmærker bl.a. Land Rover, Jaguar, Volvo mens Mercury i USA for et par år siden lukkede ned for produktionen.

    Fælles for The Big Three er, at de har specialiseret sig i pickup trucks og store SUV’er, hvor fortjenesten er markant højere end på (billige)personbiler, og som amerikanerne tilsyneladende har en stor forkærlighed for. Fælles for disse biler er, at de typisk er udstyret med ”fuldfede” 5,4 eller 5,7 liters V8 benzinmotorer med typisk mere en 300 hestekræfter.  Sammenholdt med de ”mikrobiler”, der bliver solgt flest af i Danmark for tiden, er der tale om ”tørstige” biler der kører gennemsnitligt mellem 6 og 10 km på literen. Disse biler blev hård ramt da den økonomiske krise satte ind i kombination med de stigende oliepriser. Interessant er det derfor, at det lige præcis er de samme biltyper, som i dag sælger i USA. For General Motors er det Chevrolet Silverado, for Ford er det Ford F 150 og for Chrysler er det Dodge Ram der trækker salget for The Big Three i USA.

    FORD

    Ford F150. Kilde: NGETREK    

      chenvrolet

    Chevrolet Silverado. Kilde: PRWEB  

    dodge           

    Dodge Ram 1500. Kilde Netcarshow

    Samtidig er det de biler der gør en god forretning fordi avancen er interessant i forhold til personbiler. Ifølge Bernstein Research er avancen på pickup trucks og SUV’er på mellem 10 og 15 % mens den på almindelige personbiler er på mellem 1 og 5 %. En forskel i avance der er til at få øje på. Sammenlignet med danske forhold er avancen ifølge De danske bilimpotører på en typisk mikrobil som VW Up, Chevrolet Spark, Kia Picanto m.fl. på mellem 800 og 1500 kr. pr. bil mens der er op til 15.000 kr. i avance på større personbiler som fx VW Passat, Toyota Avensis m.fl. I Danmark er det bare ikke de større biler der sælger.

    Sikkerhed, komfort og hestekræfter går forud for benzinøkonomi og billige biler

    I Danmark er det som bekendt de små ”mikrobiler”, der er populære. De er billige og køre langt på literen. De er udstyret med en meget lille motor (1,1 – 1,3 liter), tilnærmelsesvis ingen hestekræfter og begrænset komfort.  Sikkerhed taler vi normalt ikke om. Modsat er det i USA, hvor sikkerhed, komfort, moment og hestekræfter går forud, for det vi kender i Danmark.  Det er naturligvis muligt at købe små benzinøkonomiske biler i USA, men amerikanerne vil tilsyneladende ikke have dem, da de ikke rangerer på hverken top 10 eller top 20 lister over flest solgte biler i USA.  Vi skal dog ikke længere væk end til Sverige, hvor mikrobilerne ikke har vundet indpas endnu og hvor 1. pladsen over mest sælgende biler i 2012 ikke overraskende er svenskernes egen Volvo V70 efterfulgt af Volkswagen Passat og Volvo S60.