De fordømte 1970’ere
  • Brian Gardner Mogensen
  • 7 maj 2017
  • Klima
  • Share on Facebook2Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0Share on Google+0

    Af Simon Gardner Mogensen, skribent, Detroit Research

    For rigtig mange beundrere af amerikansk bilindustri var 1970’erne, et rigtigt grimt årti.  Et årti, der for altid har ændret amerikansk bilindustris dominerende position på verdensmarkedet. Detroit Research ser i denne artikel nærmere på hvad der rent faktisk skete dor amerikansk bilindustri i “de fordømte 1970’ere”.

    Et glimrende billede der illustrere udviklingen er, at man i USA i 1955, udelukkende kørte rundt i amerikanske bilmærker. Med andre ord stod de amerikanske bilproducenter for 100% af de biler, der kørte rundt på amerikanske veje. Dette skulle dog ændre sig markant, ved man for første gang i 1965 så udenlandske mærker på amerikansk jord og allerede i 1975 var hele 15% af bilmarkedet i USA erobret af især japanske bilproducenter[1].

    Denne udvikling skulle tage fat og har været en konstant faktor, med næsten eksponentielle vækstrater for udenlandske udbydere på det amerikanske marked. Allerede i perioden mellem 1985-1995 oplevede de udenlandske bilmærker i USA en omfattende vækst.  Fra 1985-1995 gik de udenlandske bilproducenter i USA fra en markedsandel på 25% til en markedsandel på 35%. I 2005 repræsenterede de udenlandske bilmærker ca 50% af de amerikanske marked, hvilket stort set har været billedet siden og er billedet i dag.

    Hvad gik der egentligt galt for den udenlandske bilproducenter?

    En af de første elementer i den negative udvikling er amerikansk bilindustris identitetskrise op til 1970’erne – hvor en ny forbrugerkultur begyndte at herske kombineret med væsentlige føderale statslige tiltag, omkring klima og forbrugersikkerhed. De amerikanske bilproducenter formåede ikke at omstille sig, men stillede sig modvilligt mod den altoverskyggende efterspørgsel fra både forbrugere og markante bevægelser i den amerikanske kongres. Amerikansk bilindustri ønskede ikke at producere små biler, der kunne køre langt på literen eller omstrukturer den etablerede produktion til mere miljøvenlige produktionsmidler. Dette skete også i lyset af, at man på dette tidspunkt, havde det der lignede monopollignende tilstande på det amerikanske marked, hvor kun General Motors, Ford og Chrysler var repræsenteret i USA og i Europa var ¾ af bilisterne placeret i amerikanske bilmærker.

    Dette lignede ikke en kamp, der var tabt for General Motors, Ford eller Chrysler, der accepterede visse statslige reguleringstiltag, der skulle fremme miljøvenlighed og forbrugersikkerhed. Man havde på dette tidspunkt stadig langt over 80% af markedsandelen i USA.

    Dog skulle et scenarie udspille sig i 1973, man ikke havde indregnet som en udgiftspost i sit årsregnskab hos de amerikanske bilproducenter. Dette var krigen med Israel på den ene side og med Egypten og Syren på den anden side. Pga. amerikansk støtte til Israel og indblanding med sending af forsyninger til Israel, boykottede de arabiske nationer USA for olieproduktion. OPEC besluttede at nedskære deres olieproduktion og samtidigt sætte priserne op. Dette betød, at fra oktober til december 1973 steg prisen på en tønde råolie fra 3 til 11,65 dollars[2]. Dette ramte dog ikke amerikanerne i første omgang – da man på dette tidspunkt var selvforsynende med olie, modsat europæerne.

    På trods af selvforsyning i USA, var de kritiske rystelser om knappe ressourcer, en gennemgående faktor for udviklingen i 1970’erne. Som udgangspunkt betød denne bekymring, at den amerikanske regering, igangsatte fere initiativer og prioriterede flere penge til forskning i alternative energikilder og forskning – hvilket betød et gennemgående skred i efterspørgslen hos forbrugerne. I Europa, hvor konsekvenserne af den arabiske reduktion af olieproduktionen var voldsommere, var strengere tiltag taget i brug, som f.eks. at temperaturen i offentlige bygninger blev sænket, kun lys i hver anden gadelygte og al ikke livsnødvendig bilisme blev forbudt om søndagen, de såkaldte bilfrie søndage.

    I perspektiv til de regeringstiltag der blev taget i både USA og Europa, blev forbrugerne også bekymrede for den stigende tendens og dommedagstænkning, om de knappe energiressourcer. Derfor valgte man at søge nye veje, for at komme fra A til B, end de klassiske amerikanske benzinslugende køretøjer.

    Disse alternative metoder, var bedst repræsenteret med Japans indtræden på det globale bilmarked. En nation, der havde gemt sig væk fra omverdenen, i flere årtier, med protektionistiske tiltag, hvilket lukkede Japans økonomi inde – gav bilindustrien ro til at udvikle sig. Høje toldsatser på især amerikanske biler, moms og afgifter på store biler, samt implementering af effektive driftssystemer (produktionssystemer) – havde gjort Japans bilindustri stor og stærk. Dette betød, at da man i 1970’erne igen åbnede op for den internationale handel, eksploderede handlen af japanske biler. I 1965 blev der solgt ca. 100.000 japanske producerede biler på det internationale marked. I 1975 solgte japanerne 1.8 mio. biler på det internationale marked, hvilket ikke siger så lidt om japansk bilindustris udvikling globalt.

    Japanerne havde formået at omstille den japanske bilindustri, lang tid før den var efterspurgt – hvor billige små biler, der kunne køre langt på literen og billige at reparere på var dominerende. Dermed indtog man en efterspurgt position i verdensmarkedet i både Europa og USA, som endnu ikke var udbudt af nogen af de store etablerede bilkoncerner.

    Dermed blev japansk bilindustri en vækstende gigant, på det store verdensmarked, mange år frem – ved exceptionel timing, fik man ramt det amerikanske marked i en tid, hvor den var mest efterspurgt pga. væsentlige omstændigheder der gav omfangsrige økonomiske incitamenter for omstilling.

    Spor fra 70’erne

    Vi ser stadig i dag spor efter 1970’erne, i dagens industri, hvor amerikansk bilindustri stadig har et imageproblem og aldrig helt har overgivet sig til at producere små biler, der kører langt på literen. Derudover blev konkurrencesituationen aldrig den samme – hvor de omstillingsparate virksomheder som Toyota og Volkswagen udnyttede til det ypperste og begge globalt har overhalet ikke mindst General Motors, der i mange år har været verdens største bilproducent.

    [1] Data om udvikling i markedsandele: http://geographyfieldwork.com/CarIndustryChanges.htm

    [2] Oliekrisen: https://da.wikipedia.org/wiki/Oliekrise#Baggrund





    blog comments powered by Disqus