Fra Edison til Musk
  • Brian Gardner Mogensen
  • 19 mar 2018
  • Teknologi
  • Share on Facebook3Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0Share on Google+0

    Af Simon Gardner Mogensen, skribent, Detroit Research

    Amerikansk bilindustri er i høj grad skabt med afsæt i de innovative tanker og den teknologiske udvikling, der har fundet sted i USA i historien og som førte til, at amerikansk bilindustri helt op til 1970’erne var dominerende på verdensmarkedet. Spørgsmålet er dog i hvilken grad amerikansk bilindustri i fremtiden kan anvende den teknologiske udvikling i bilproduktionen til at spille en vigtig rolle på verdensmarkedet. Detroit Researh ser i denne artikel nærmere på den teknologiske udviklings betydning for amerikansk bilindustri.

    USA har siden sin fødsel og uafhængighed fra Storbritannien i 1776, været stedet hvor mange store nyskabende og banebrydende opfindelser har fundet sted. En nation hvor innovation og trangen til at udvikle har været stor – og hvor man i dag høster frugterne fra mange årtiers hårdt arbejde og innovative ideer.

    Alt fra moderne teknologiske vidundere som computeren af George Stibitz i 1937 (udbredt af Jobs, Wozniak og Gates), internettet af National Science Foundation i 1982, Mobilen af Dr. Martin Cooper i 1973 og samlebåndet af Ransom Olds i 1901 (udbredt af Ford), til kemoterapi af Louis S. Goodman og Alfred Gilman i 1940’erne, Globalt Satellit Navigationssystem af Den amerikanske stat udviklet mellem 1973-1994, samt Defibrillatoren af Dr. Claude Beck i 1947 og Høreapparatet af Miller Reese Huthinson i 1902. Og meget, meget mere.

    Alt i alt har amerikanerne bevæget sig vidt omkring og i mange anliggende været en af de nationer, som stedfæstede den industrielle revolutions succeser. Her har tidlige innovative omstyrtende tænkere været frontløbere for mange af disse tiltag. En af de industrier, der har nydt godt af disse mange teknologiske tiltag, har været den amerikanske bilindustri – som har haft rig mulighed for at udnytte den innovative udvikling.

    Her har en stor skare tidlige nytænkende herrer, været grundelementet bag disse muligheder for amerikanske producenter. Hvor både indfødte amerikanere og immigranter har grebet muligheden for at udnytte ’’Land of the free and home of the brave’’, til at få deres værker til verden. B.la.  immigranter som Nikola Tesla, Alexander Graham Bell og Albert Einstein, samt indfødte store opfindere ved Benjamin Franklin, Thomas Edison, Samuel Morse og Brødrene Wright. Her er der naturligvis tale om alt fra kommunikationsmidler som telegrafi, morsesystemet og telefonen, til glødelampen, lynaflederen og flyet.

    Edison som frontløber for en dominerende bilindustri

    Den størst opfinder nogensinde bliver Thomas Alva Edison kaldt, i det fleste kredse. I lyset af disse overstående mange forskellige opfindelser, er der en mand som for mange står alene på toppen – pga. sine ufatteligt mange patenter, der rækker langt over 1.000. Ved bl.a. fonografen og den langtidsholdbare glødelampe, samt de første spæde skridt mod masseproduktionen. Ligeledes er Edison også omtalt som den professionelle opfinder, da han ikke bare opfandt ting, men patenterede dem, for derefter at brede dem ud gennem dannelse af produktionsinstanser, markedsføring og salg til befolkningen.

    Som kan ses i hans mest prominente opfindelser, er der tale om 3 centrale dele i en mulig produktionsanstalt – ved muligheden for kommunikation, lys og organiserede produktionsforhold. Hvilket alle blev altafgørende for den position, som de amerikanske bilproducenter fik i den 2. Industrielle revolution – der var kendetegnet med stål og elektricitet i produktionsforholdene.

    Effektivitet var et fremmedord i store dele af de verdensomspændende industrivirksomheder – hvilket gjorde at de første virksomheder der fokuserede på disse forhold, fik et massivt forspring. Her var større grupper af videnskabsfolk allerede i 1890’erne men Nikola Tesla som en stor del, begyndt at elektrificere produktionsforholdene og erstatte dampproduktionen – men som først rigtig stor del af den etablerede industri mellem 1900-1930. Denne teknologiske implementeringstanke udnyttede Edison til at bruge hans jernmalms malings virksomhed, samt indførelsen af effektiv organisering af sine ansatte – hvilket gav virksomheden massive konkurrencefordele.

    Denne tilbøjelighed fra Edison, som en af de første til at gøre produktion til en videnskab – gennem implementering af teknologi og organisering af arbejde – begyndte herefter at sprede sig.

    Historien viser bl.a. at den amerikanske bilproducent Ford, tog Edisons tanker til sig og oplevede anselig succes, ved at implementere organiserede arbejdsforhold og teknologiske muligheder ved samlebåndsteknikken, der gjorde masseproduktion til fundamentet for de amerikanske bilproducenter.

    Udover at ændre verdensindustriens kulturelle tilgang til effektivitet og teknologisk implementering, var det kun en del af Edisons indflydelse. Da han udover glødelampen, fonografen og overstående – formåede Edison at spænde vidt omkring ved duplikatoren, kinetoskop’et, film (og filmkameraet), tasimeteret og meget andet. Alle opfindelser, som har gjort mulighederne for en boltrende og vækstparat industri uendelige.

    Konkurrencefordele langt op i det 20’århundrede

    Tre meget stærke amerikanske bilproducenter, repræsenteret i General Motors, Ford og Chrysler, som alle havde taget det amerikanske og resten af verdens bilmarked med storm. Man fyldte godt 100% af det amerikanske bilmarked i år 1955, alt imens ¾ af de biler der kørte rundt på verdensplan var amerikansk producerede.

    Denne position besad man i godt et ½ århundrede, før producenter for alvor fra Japan og Europa udfordrede The Big 3’s position i 1970’erne. Hvilket i et komparativt lys til andre industrier er imponerende – og baggrunden i succesen, må især tilkendegives til de teknologiske fordele og innovative tanker, som USA var i stand til at sætte til rådighed i perioden.

    Med muligheder for bare at ’’cherry-picke’’ de mange innovative fremskridt, som blev begået i USA, var den amerikanske bilindustri godt rustet til konstant at udvikle sig og bevare sin konkurrencefordele overfor udenlandske producenter.

    Den nuværende situation og indtrædelsen af den moderne Edison – Elon Musk

    Den amerikanske bilindustri ligner i dag en industri, som har hvilet på laurbærrene og som ikke har formået at udvikle sig tilstrækkeligt til at bevare sin position som markedsleder. Man har tabt terræn til både europæere og asiatere, som i dag lader til at være dem man skal skue til, hvis man ønsker at se omfangsrige tiltag, der skal drive industrien fremad.

    På trods af at man ikke fra de amerikanske bilproducenter har videreudviklet sig og kunne bevare sin position på verdensmarkedet – lader det til, at der stadig er amerikanske kræfter, som har i sinde at lade teknologien være den drivende kræft bag industriens fremskridt.

    Her tales der selvfølgelig om Elon Musk, som for mange kan betragtes som en moderne Thomas Edison. Der ligesom Edison har i sinde at kombinere den videnskabelige verdens teknologiske fremskridt, med markedets evne til at distribuere dem. Som både forretningsmand, ingeniør, investor og opfinder, spænder Elon Musk’s kompetencer bredt, i ønsket om at kunne implementere sine videnskabelige opdagelser, direkte i hans etablerede virksomheder. Dette er både Tesla Motors (elbil- og batteriproducent), SpaceX (en rumfartsvirksomhed), Zip2 (et web softwarefirma), Paypal (en handelstjeneste), SolarCity (solcelleanlægsproducent) og OpenAl (forskningsselskab i kunstig intelligens), samt mange andre projekter og initiativer, hvor Musk enten er en del af kernen eller på sidelinjen som investor.

    Ligeledes som historien bag den store bilproduktion i USA, som har fundet sted og stadig finder sted, er teknologi og innovation igen den drevne kraft bag industrien. I en verden, hvor elbilen meget vel kunne blive fremtiden – så lader det til at Tesla stormer frem, med 76.000 solgte biler i 2016. Her udvikler Elon Musk konstant elbilen i håbet om, at den i fremtiden vil være en seriøs udfordrer til det store benzin- og dieseldrevne bilmarked.

    Med de vækstrater som Tesla byder på og de ambitioner som Elon Musk har lagt for land, lader det til, at amerikansk bilindustri igen kan blive en dominerende brik og markedsleder inden for bilproduktion.

     

     

     





    blog comments powered by Disqus