Begyndende handelskrigs mulige konsekvenser for amerikansk bilindustri
  • Brian Gardner Mogensen
  • 12 mar 2018
  • Handelskrig
  • Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0Share on Google+0

    Af Simon Gardner Mogensen, skribent, Detroit Research

    De amerikanske bilproducenter har nydt godt af en ambitiøs erhvervsvenlig skattereform, hvor bl.a. selskabsskatterne er blevet sat markant ned.  Men med Trumps udmeldinger om toldsatser på stål og aluminium er der lagt op til en handelskrig med EU, hvilket på sigt kan få betydning for amerikanske bilindustri, der om nogen er en global industri med afsætningsmarkeder i hele verden.  Detroit Research går i denne artikel tættere på en spirende handelskrigs betydning for den amerikanske bilindustri.

    Præsident Donald Trump har meldt ud, at han har i sinde at sætte toldsatser på stål og aluminium. Tolden vil være på 25 procent for al importeret stål og 10 procent på diverse aluminiumsprodukter fra EU.

    I figuren nedenfor ses hvor det det importerede stål til USA kommer fra målt i mio. dollars.

    Amerikansk bilindustris afhængighed af gode handelsmuligheder

    Da de amerikanske bilproducenter for alvor begyndte at blive en stor del af verdensmarkedet og senere skulle blive en del af USA’s identitet – blev man i stort  omfang drevet frem af de forhold der omfavnede dem. Dette var bl.a. høj økonomisk vækst, massive teknologiske fremskridt, kloge forretningsbeslutninger (fusioner og inddragelse af tilgængelig viden), lav regulering og en åben økonomi. Især den sidste faktor, har gjort at man for alvor fik ekspanderet og kunne afsætte sine vare andre steder end i USA’s 50 stater. Hvor man op til 1950’erne producerede ¾ af verdens biler og man både dominerede det asiatiske og europæiske bilmarked.

    En i særdeleshed globaliseret industri, der er båret frem af mulighederne, for at kunne benytte udenlandsk arbejdskraft, rykke produktionsforanstaltninger, eksportere vare til andre nationer og kontinenter, samt importere vare til produktion af biler i USA.

    Dette bærende element for de amerikanske bilproducenter igennem historien, er i disse tider truet. Med ønske om bl.a. at sætte told på USA næststørste importør af stål, vil det formentlig få kortsigtede direkte konsekvenser for produktionsmulighederne (Pga. aluminium og stål i bilproduktionen) og langsigtede indirekte konsekvenser ved lavere beskæftigelse og købekraft hos forbrugerne i EU, samt dermed efterspørgslen vil falde.

     

    Baggrunden for Trumps forslag til toldsatser på stål og aluminium

    USA har i flere år oplevet et øget handelsunderskud, der i befinder sig på ca. 50 mia. dollars, samtidig med at der er en folkelig utilfredshed med den manglende økonomiske vækst og udvikling. I den amerikanske valgkamp i 2016 tog Trump utilfredsheden fra de amerikanske vælgere til sig. Han udpegede specifikke syndere, der var begrundelsen bag befolkningens bekymringer bl.a. de internationale handelsaftaler med især Kina og EU. Trump foreslog konkret, at USA genovervejede de mange handelsaftaler, som USA i sin tid har indgået – for at kunne udligne de uretfærdige forhold som de amerikanske producenter lider under, ifølge Trump.

    2018 lader til at blive året, hvor Trump vil udfordre de store internationale handelsmastodonter, repræsenteret ved Kina og EU – hvor Trump allerede på nuværende tidspunkt, har tænkt sig at lægge told på en lang række kinesiske produkter[1]. Bl.a. vil amerikanerne også lovgive omkring investeringsforhold overfor Kina, ved at indføre gensidige investeringsforhold, således at kinesere kun kan lave virksomhedskøb i brancher, som amerikanerne ligeledes har adgang til. Samme skæbne, som kineserne formentlig kommer til at møde, har Trump nu også indledt mod EU.

    Denne reaktion fra Trump og USA kommer ud af en konsensus omkring det amerikanske handelsunderskud. Hvilket er et område, hvor Trump har igangsat en undersøgelse, da handelsunderskuddet ifølge Trump, bør reducere eller direkte fjernes, ved at finde og ’’straffe’’ synder´ne[2]. Udgangspunktet for ændringerne er en analyse af:

    Derudover har Trump kun kort tid inde i sin embedsperiode i starten af 2017, allerede stoppet den omtalte TTP aftale, der ville havde forøget verdensfrihandlen iøjefaldende.

    EU’s reaktion og økonomiske konsekvenser

    Efter Trumps ønske om at indføre disse omfangsrige tiltag, har reaktionerne fra EU’s side været til at få øje på.  Indtil videre har man ikke afgivet noget konkret forslag, men har varslet at et bredt udvalg af amerikanske produkter vil kunne opleve øgede toldsatser ved alt fra told på Harley Davidson-motorcykler, amerikansk bourbon til juice og peanutsmør.

    Flere af EU’s talspersoner og ledere har kommenteret på tiltaget, med en foragt for tiltaget.

    Den franske præsident Macron siger bl.a., at “nationalisme er en krig, som alle taber”.

    Dog på trods af den manglende forståelse og uenighed om tiltaget, har man stadig varslet med en europæisk reaktion på de amerikanske toldsatser.

    At EU har reageret overfor Trumps tiltag, er ikke faldet i god jord hos Trump, som tilsyneladende har været forberedt på reaktionen. Trump har svaret EU med, at hvis et modsvar fra EU kommer på tale, vil han lave yderligere toldsatser – ved at ramme den europæiske bilindustri.

     

    Bagland, eksperter og fortidens lærdomme

    Dermed er der lagt op til en næsten uundgåelig handelskrig, som var vi tilbage i merkantilismens storhedstid, mellem USA og EU. Dette er selvom de absolut fleste eksperter inden for økonomi, er enige om, at frihandel øger velstand for alle parter[4].

    Denne diskurs omkring frihandlens mange positive konsekvenser, har stort set hersket siden Adam Smith skrev om de absolutte fordele ved samhandel i bogen Wealth of Naions (1776) og David Ricardo supplerede ham komparative fordele i hans bog On the Principles of Political Economy and Taxation (1817). Hvor teser omkring samhandel udelukkende har positive afkast, blev den almene forståelse i de økonomiske miljøer – hvilket stadig hersker i dag.

    Og ikke kun fortidens økonomiske fædre og nuværende eksperter har frygtet dette udfald, men også i store dele af Trumps bagland frygter man denne udvikling der på nuværende tidspunkt er lagt for. Her har bl.a. Repræsentanternes hus’ formand, Paul Ryan, udtryk sin bekymring om Trumps ønske om at lægge toldsatser på EU. Hvilket som han selv påpeger, sker i lyset på både et konjunkturopsving og en lovende skattereform – og derfor vil dette tiltag sætte reformens positive effekter på spil[5].

    Mulige konsekvenser overfor amerikansk bilindustri

    Alt imens Trump rasler med toldsablen kan den almindelige borger og virksomhed se frem til en mere protektionistisk verden. Her vil de kortsigtede konsekvenser som sådan ikke have større konsekvenser for bilindustrien, da bilmarkedet som situationen er nu, ikke vil blive ramt af disse tiltag. Dog vil væksten og beskæftigelsen formentlig blive reduceret på begge sider af Atlanten, samt vil købekraften og den samlede efterspørgsel blive reduceret. Dermed vil amerikansk bilindustri kunne mærke tiltagende på længere sigt, ved at det økonomiske opsving, som Paul Ryan pointerede det, vil blive reduceret.

    Spørgsmålet befinder sig også i hvem af de to store markeder, der vil kunne holde bedst til en handelskrig. Flere eksperter vil påpege, at amerikanerne er bedst rustet til en handelskrig, hvilket Trump antageligvis er bekendt med!

     

    [1] Berlingske – Trump overvejer også at straftold på varer fra Kina: https://www.b.dk/globalt/medie-trump-overvejer-ogsaa-straftold-paa-varer-fra-kina

    [2] Tv2 Nyheder – Trump vil finde ansvarlige for handelsunderskud: http://nyheder.tv2.dk/udland/2017-03-31-trump-vil-finde-ansvarlige-for-handelsunderskud

    [3] https://www.dr.dk/nyheder/udland/top-republikaner-frygter-trumps-toldsatser

    [4] Økonomer enige – Øget Frihandel har øget velstanden: https://www.cepos.dk/abcepos/oekonomer-enige-oeget-frihandel-i-europa-har-oeget-velstanden

    [5] Dr Nyheder – Top-republikaner frygter Trumps toldsatser: https://www.dr.dk/nyheder/udland/top-republikaner-frygter-trumps-toldsatser

     





    blog comments powered by Disqus