Konkurrencens historiske betydning for amerikansk bilindustri
  • Brian Gardner Mogensen
  • 23 maj 2018
  • Konkurrence
  • Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0Share on Google+0

    Af Simon Gardner Mogense, skribent, Detroit Research

    Konkurrencen i bilindustrien har i et historisk perspektiv, altid spillet en stor og afgørende rolle for dens udvikling. Det gælder ikke mindst amerikansk bilindustri, som var først i verden og som siden begyndelsen af 1900 tallet har spillet en afgørende rolle i bilindustrien på verdensmarkedet. Detroit Research ser i denne artikel nærmere på konkurrencens historiske betydning for den amerikanske bilindustris udvikling.

    En industri med tradition for konkurrence

    Siden muligheden for at privateje en firhjulet transportform – det vi i dag kender som bilen, kom til verden, har der befundet sig et hav af udbydere. Denne etablerede monopolistiske[1] konkurrence har præget bilindustrien og dens udvikling – i forhold til, at konkurrenceforholdene konstant har presset udbyderne at tage chancer, for at udvikle sig og bevare konkurrencedygtigheden. Specifikt i USA, hvor bilindustrien først fik et reelt fodfæste, så man utallige udbydere decentralt placeret. Her var der i 1909 etableret hele 272 bil-udbydende virksomheder – som dog var en reduktion i forhold til de 500 bil-udbydende virksomheder, der var registreret de første 20 år af industriens eksistens[2].

    Afkastet af den høje konkurrence

    Denne konkurrence har haft omfangsrig indflydelse på bilindustrien, i perspektiv til udvikling inden for teknologi, effektive processer (især produktion), pris, kvalitet og mange andre parametre. Pga. den høje konkurrence har industrien været et produkt og pragteksempel for mange observatører inden for økonomi – i forhold til den positive udvikling der forekom. Den høje konkurrence gav anledning til meget nytænkning inden for industrien – da man ønskede at bevare sin position i et voksende marked. Dette betød bland andet, at man investerede i maskiner og andet teknologi, fjernede unødvendige omkostninger, uddannede arbejdskraften, fokuserede på at videreudvikle bilerne m.m. Denne tendens gjorde, at bilindustriens muligheder blev udfordret, i takt med ønsket om at være en del af den stigende efterspørgsel hos den almene befolkning.

    ”Stor men reduceret konkurrence, ved indtrædelsen i 1900’tallet”

    Konkurrencen på det amerikanske bilmarked blev dog reduceret i slutningen af 1800’tallet og det første år ved indtrædelsen i 1900’tallet, i takt med at vindere og tabere blev fundet – samt at flere og flere virksomheder begyndte at fusionere landet over. De virksomheder, der ikke var villige eller i stand til at videreudvikle sig, måtte forlade markedet – mens en ny konkurrencesituation var opstået. En situation, hvor væsentlig færre udbydere var til stede, men med væsentlige større kapitalstyrke og flere erfaringer.

    Dette skulle dog blive udfordret i 1930’erne, hvor at General Motors var den ledende koncern på det amerikanske marked. Her indtrådte ”Den Store Depression”, hvor at den lange og hårde økonomiske recession udfordrede mange af de etablerede koncerner – men også at flere måtte gå ned med flaget.

    Herefter måtte de mindre stærke koncerner se sig slået i 1937 – alt imens at ”The Big Three” i form af General Motors, Ford og Chrysler stod stærkere end nogensinde. ”The Big Three” havde på dette tidspunkt hele 90% af det amerikanske marked – som i perspektiv til den monopolistiske konkurrence som regerede bilmarkedet helt op til 1920-1930’erne var opbrudt.

    Et oligopol[3] var etableret med General Motors på 44.8%, Chrysler 25% og Ford 20.5% af markedsandelene. Og helt op til 1960’erne var kun 7 udbydere af biler etableret på det amerikanske marked.

    Globaliseringens pres på de amerikanske bilproducenter

    USA var en åben økonomi, som havde nyt godt af sin samhandel med andre nationer – hvor man dominerede både sit eget hjemmemarked, samt de europæiske og asiatiske bilmarkeder. Der var stort set ingen konkurrence fra udenlandske udbydere af det amerikanske marked helt op til 1965 – hvilket steg til hele 15% af markedet i 1975. Den samme tendens var repræsenteret på det europæiske marked, hvor de amerikanske bilproducenter helt op til 1970’erne sad på ca. 75% af markedet udbudt af amerikanske udbydere.

    Den negative udvikling for de amerikanske producenter skulle dog ikke bare være en epoke, men allerede i perioden mellem 1985-1995 nåede de udenlandkse bilproducenter at gå fra ¼ af markedet i USA (1985), til at nå op på 35% i udgangen af 1995 – og i 2005, var udenlandske producenter helt oppe på næsten ½ af det etablerede amerikanske marked, med 48% af markedsandelene.

    Denne udvikling har især båret præg af væsentlige begivenheder i 1970’erne, ved ny forbrugerkultur, oliekrise, japanernes indtræden på bilmarkedet, forbrugersikkerhed, føderale lovgivningstiltag og meget mere – som der kan læses mere om, i en tidligere artikel på www.detroit-research.dk med titlen ”De fordømte 70’ere” her: http://www.detroit-research.dk/de-fordoemte-1970ere/

    Et marked i konstant konkurrence

    Som det kan ses på udviklingen, så er den moderne bilindustri primært udsprunget af en lang tradition for høj konkurrence – med få perioder af oligopolistisk konkurrence. Dette kan også ses i dag – hvor især 3 store udbydere kæmper om at dominere verdensmarkedet inden for bilproduktion, som den største bilproducent i verden. Her er det strategiske samarbejde mellem Renault-Nissan-Mitsubishi i 2017 den største bilproducent efterfulgt af Volkswagen Group på andenpladsen og Toyota på tredjepladsen. Amerikanske General Motors der i 7 årtier var den største bilproducent i verden måtte i 2017 tage til takke med en fjerdeplads, hvilket ikke mindst skyldes, at General Motors har reduceret bilmærkerne til i dag kun 4 mærker – Chevrolet, Buick, Cadillac og GMC. Endvider har General Motors trukket sig fra markederne i Europa og flere steder i Asien på grund af et for lav avance på bilerne.

    Som det kan observeres af udviklingen mellem disse konkurrenter, er at de vælger markedsstrategi efter deres konkurrenters strategi – som indikere et vist oligopol. Dog på trods af dette, ser vi en konstant udskiftning af, hvem der er i front og hvem der er den dominerende udbyder – hvilket er uvant, for en industri i den størrelse, hvor udskiftninger er uvante. Dette betyder, at den tradition, som har hersket inden for bilindustrien stadig lever, samt at konkurrencen og ønsket om at være ”Nr. 1” lever i bedste velgående.

     

    [1] Monopolistisk konkurrence: mange konkurrenter udbyder tilsvarende produkter, som kan differentieres på baggrund af egenskaber, der går videre end simple omkostninger.

    [2] Competitive structure: http://www.encyclopedia.com/social-sciences-and-law/economics-business-and-labor/businesses-and-occupations/automobile-industry#B

    [3] Oligopolistisk konkurrence: marked, hvorpå der er få udbydere, som hver især antages at have indflydelse på deres egen og konkurrenternes afsætning.





    blog comments powered by Disqus