Analyser & reportager
  • 8 jun 2013
  • Brian Gardner Mogensen 1,402

    Af Brian Gardner Mogensen, Redaktør, Detroit Research

    Amerikansk bilindustri fører klart i segmentet pickup trucks og de store SUV’er, mens asiatisk bilindustri fører segmentet personbiler. Europæisk bilindustri er tilnærmelsesvis fraværende på det amerikanske marked!

    Salget af Pickup trucks er på amerikanske bilproducenters hænder

    Ford har i mange årtier været amerikanernes foretrukne pickup trucks (light trucks) med deres Ford F serien (Ford F150, F250 og F350). Tager man et kig på salget af pickup trucks i april 2013 er billedet nærmest totalt domineret af de amerikanske bilproducenter. På 1. pladsen er ikke overraskende Ford F serien med et salg i april på tæt på 60.000 biler. På 2. pladsen følger General Motors med deres Chevrolet Silverado med lige under 40.000 solgte biler. På 3. pladsen følger Chrysler med deres Dodge Ram 150 der har solgt ca. 31.000 biler På 4. pladsen kommer General Motors med deres GMC Sierra der har ca. 14.200 biler. Først på 5. og 6. pladsen kommer japansk bilindustri med henholdsvis Toyota Tacoma og Toyota Tundra med et salg på henholdsvis ca. 14.000 og ca. 8000 biler. Samlet set står de amerikanske bilproducenter for ca. 84 % af det samlede salg af pickup trucks, hvilket må siges at være dominerende.

    Asiatiske bilmærker sælger bedst blandt personbiler

    Når det handler om salg af personbiler er billedet nået anderledes for amerikansk bilindustri. De asiatiske bilmærker fra Japan og Korea sælger majoriteten af biler i personbilssegmentet. Ses der på salget af personbiler i april 2013 indtager de japanske bilmærker Honda Accord og Toyota Camry henholdsvis 1. og 2. pladsen over flest solgte biler i USA. Honda Accord har solgt ca. 34.000 biler, mens Toyota Camry har solgt ca. 32.000 biler. Først på 3. pladsen er amerikansk bilindustri repræsenteret med Ford Fusion der har solgt ca. 27.000 biler i april 2013. På 4., 5. og 6. pladsen kommer igen de asiatiske bilmærker Honda Civic, Hyundai Elantra og Toyota Corolla med 26.000, 24.000 og 24.000 solgte biler. På 7. og 8. pladsen er amerikansk bilindustri igen repræsenteret med Ford Focus og Chevrolet Cruze, mens Chevrolet Malibu indtager 10. pladsen.  Europæisk bilindustri er helt fraværende i personbilssegmentets top 10. I top 20 er VW Jetta og VW Passat dog repræsenteret med en 13. og 20. plads.

    Salget af SUV’er på amerikanske hænder

    Salget af de store SUV’er er nærmest totalt domineret af amerikansk bilindustri. Ses der igen på bilsalget i april 2013 er det General Motors med deres Chevrolet Tahoe der indtager 1. pladsen med ca. 9000 solgte biler. På 2. pladsen kommer igen General Motor denne gang med deres Chevrolet Suburban med i underkanten af 4000 solgte biler. På 3. pladsen kommer Ford med deres Ford Ekspedition med ca. 3000 solgte biler.  4. og 5. pladsen indtages af General Motor med deres GMC Yukon XL og GMC Yukon. Først på 6. og 7. pladsen er asiatisk bilindustri repræsenteret med henholdsvis Toyota Sequoia og Nissan Armada med henholdsvis underkanten af 1000 og 800 solgte biler.

     

  • 8 jun 2013
  • Brian Gardner Mogensen 1,502

    Af Brian Gardner Mogensen, Redaktør, Detroit Research

    Amerikansk bilindustri flytter hegnspæle hvad angår anvendelsen af alternative energikilder til benzin. Diesel anvendes – modsat i Europa – udelukkende til lastbiler, busser og de meget store pickup trucks til erhvervsbrug.

    Amerikansk bilindustri opererer med flere forskellige drivmidler. Udover de almindlige konventionelle drivmidler som benzin (diesel og gas) er det muligt at købe biler med reduceret CO2 udslip. De konventionelle biler kan bl.a. tage en høj andel af bioethanol (majs) og biofuel (affaldsprodukter) med de eksisterende forbrændingsmotorer. The Big Three’s pickup trucks og SUV’er kan typisk kører med op til 80 % bioethanol. Der hersker i den sammenhæng en etisk diskussion om hvorvidt, det er ”rigtigt eller forkert” at fylde ”fødevarer i tanken”. Men et faktum er det, at det reducerer CO2 forbruget.

    I stærk fremgang er endvidere hybridteknologien i amerikansk bilindustri, hvor en traditionel forbrændingsmotor suppleres med batteri og strøm. The Big Threes pickup trucks og SUV’er kan typisk købes i en hybridversion. I bl.a. New York er en voksende andel af de ”gule taxaer” i dag udstyret med hybridteknologi. Det drejer sig bl.a. om Fords Escape taxaer.

    Rene elbiler har ikke vundet indpas i amerikansk bilindustri. Dog har General Motors i lang tid forsøgt at udvikle Chevrolet Volt, hvilket dog skrivende stund ikke kan betegnes som en succes, hvilket skyldes at køberne på verdensplan endnu har til gode at tage elbilen til sig.

  • 26 maj 2013
  • Brian Gardner Mogensen 1,400

    Af Brian Gardner Mogensen, Redaktør, Detroit Research

    Når det handler om salg af sportsbiler i USA indtager de amerikanske bilproducenter “The Big Three” klart førerpositionen med deres muskeløse ponicars Chevrolet Camaro, Ford Mustang og Dodge Challenger, der indtager henholdsvis 1.,2. og og 3 pladsen over flest solgte sportsbiler i USA i april 2013.

    Camaro og Mustang ligger klart i spidsen med i underkanten af 8000 solgte biler hver i april 2013, mens Challenger på 3 pladsen har solgt ca. 4000 biler.

    USA_sports-car-sales-chart-April-2013

    Camaro, Mustang og Challenger er alle biler, der blev introduceret på til den brede befolkning til billige penge på det amerikanske marked tilbage i 1960’erne og 1970’erne. Bilerne er karakteriseret ved deres legendariske V8 motorer og massere af hestekræfter.

    Chevrolet-Camaro-2013

    Camaro 2013: Kilde www.dieselstation.com

     

    Ford Mustang 2013

    Ford Mustang 2013: Kilde Ford

    2013-Dodge-Challenger-RT-Redline-front-view-in-black

    Doge Challenger 2013: Dodge

    Bilerne har de senere år oplevet en decideret renæssance med nye modeller der skaber opmærksomhed og som i tydeligt kan henføres til deres barndom for 50 år siden. Bilerne er fortsat billige og kan købes for gennemsnitlig 25.000 $, hvilket prismæssigt appellerer til den brede befolkning i USA.

     

  • 26 maj 2013
  • Brian Gardner Mogensen 1,729

    Amerikansk bilindustri viser tænder

    Af Brian Gardner Mogensen, Redaktør, Detroit Research

    Fra tilbagegang og rekonstruktion er amerikansk bilindustri nu for alvor tilbage på vækstsporet takket være salg af profitable pickup trucks og SUV’er som amerikanerne tilsyneladende har et kærligt blik for på trods af stigende oliepriser og fortsat økonomisk afmatning.

    Amerikansk bilindustri er for alvor er ”back in business”. Alle de 3 store amerikanske bilproducenter General Motors, Ford og Chrysler (The Big Three) oplever alle en enestående økonomisk vækst og fremgang både på hjemmemarkedet og i verden.

    Virksomhedsregnskaberne fra de amerikanske bilproducenter i 2011 viser de bedste resultater siden de ”glade dage” tilbage i 2007, hvor væksten var på sigt højeste og salget af profitable pickup trucks og SUV’er (Sport Utility Vehicle) toppede.

    Bilproducent Resultat 2011 (efter skat i $)
    General Motors

    7,6 Billion $

    Ford

    8,8 Billion $

    Chrysler

    2 Billion $

    Kilde: Officielle 2011 regnskaber fra General Motors, Ford Motor Company og Chrysler Group

    Hver 2. solgte nye bil i USA er fra The Big Three

    På det amerikanske marked er de amerikanske bilproducenter placeret i top 5 over de mest sælgende bilproducenter i USA. General Motors er nr. 1, Ford er nr. 2 og Chrysler er nr. 4. De japanske bilproducenter Toyota og Honda er hhv. nr. 3 og 5. Det er dog japanske Toyota og Honda der har oplevet den største vækst fra 2011 til 2012 i antal solgte biler med henholdsvis 26,6 % og 24 %, hvilket dog tilskrives et produktionsfald som følge af Tsunamien ved Japan primo 2011 og den efterfølgende genopretning af japansk bilindustri.

    2012 – Top 5 bilproducent i   USA Solgte biler 2012 (antal) Solgte biler 2011 (antal) Procentuel ændring
    Nr. 1: General Motors

    2.595,717

    2.503.797

    + 3,7 %

    Nr. 2: Ford Motor Company

    2.243.009

    2.143.101

    + 4.7 %

    Nr. 3: Toyota Motor Corporation

    2.082.504

    1.644.660

    + 26.6 %

    Nr. 4: Chrysler Group

    1.651.787

    1.369.117

    +   20,6 %

    Nr. 5: American Honda

    1.422.785

    1.147.285

    + 24,0 %

    Kilde: Automakers & ANDC

    Når der ses på markedsandelene står General Motors, Ford og Chrysler for tilsammen ca. 45 % af salget af biler svarende til lige i underkanten af hver 2. nye bil, der bliver solgt i USA, er fra The Big Three. 

    2012 – Top 5 markedsandele i USA Markedsandel (%)
    Nr. 1: General Motors

    18,1 %

    Nr. 2: Ford Motor Company

    15,7 %

    Nr. 3: Toyota Motor   Corporation

    14,3 %

    Nr. 4: Chrysler Group

    11,2 %

    Nr. 5: American Honda

    9,8 %


    Kilde: Automakers & ANDC

    Fra dødsdømt til profitabel bilindustri

    For ganske få år siden havde mange analytikere dødsdømt amerikansk bilindustri, der havde store økonomiske vanskeligheder. Indtægterne stod ganske enkelt ikke mål med omkostningerne, hvilket for alvor kunne mærkes da salget af biler gik ned i forbindelse med den økonomiske afmatning i 2008.

    General Motors blev som bekendt reddet af den amerikanske (og canadiske) regering og blev rekonstrueret, hvilket førte til bilmærkerne blev reduceret til Chevrolet, Cadillac, GMC, Buick samt datterselskaberne Opel/Vauxhall i Tyskland og England og Holden i Australien. Bilmærker som fx Oldsmobile, Hummer, Pontiac, Saturn, Saab m.fl. blev solgt eller afviklet.

    Chrysler er i dag delvis ejet af italienske Fiat og har i dag de samme bilmærker som før den økonomiske afmatning nemlig Chrysler, Dodge og Jeep.  Ford red den økonomiske storm af på egen hånd som den eneste af The Big Three. Ford står i dag tilbage med udelukkende 2 bilmærker Ford og Lincoln. Ford solgte en række af sine udenlandske bilmærker bl.a. Land Rover, Jaguar, Volvo mens Mercury i USA for et par år siden lukkede ned for produktionen.

    Fælles for The Big Three er, at de har specialiseret sig i pickup trucks og store SUV’er, hvor fortjenesten er markant højere end på (billige)personbiler, og som amerikanerne tilsyneladende har en stor forkærlighed for. Fælles for disse biler er, at de typisk er udstyret med ”fuldfede” 5,4 eller 5,7 liters V8 benzinmotorer med typisk mere en 300 hestekræfter.  Sammenholdt med de ”mikrobiler”, der bliver solgt flest af i Danmark for tiden, er der tale om ”tørstige” biler der kører gennemsnitligt mellem 6 og 10 km på literen. Disse biler blev hård ramt da den økonomiske krise satte ind i kombination med de stigende oliepriser. Interessant er det derfor, at det lige præcis er de samme biltyper, som i dag sælger i USA. For General Motors er det Chevrolet Silverado, for Ford er det Ford F 150 og for Chrysler er det Dodge Ram der trækker salget for The Big Three i USA.

    FORD

    Ford F150. Kilde: NGETREK    

      chenvrolet

    Chevrolet Silverado. Kilde: PRWEB  

    dodge           

    Dodge Ram 1500. Kilde Netcarshow

    Samtidig er det de biler der gør en god forretning fordi avancen er interessant i forhold til personbiler. Ifølge Bernstein Research er avancen på pickup trucks og SUV’er på mellem 10 og 15 % mens den på almindelige personbiler er på mellem 1 og 5 %. En forskel i avance der er til at få øje på. Sammenlignet med danske forhold er avancen ifølge De danske bilimpotører på en typisk mikrobil som VW Up, Chevrolet Spark, Kia Picanto m.fl. på mellem 800 og 1500 kr. pr. bil mens der er op til 15.000 kr. i avance på større personbiler som fx VW Passat, Toyota Avensis m.fl. I Danmark er det bare ikke de større biler der sælger.

    Sikkerhed, komfort og hestekræfter går forud for benzinøkonomi og billige biler

    I Danmark er det som bekendt de små ”mikrobiler”, der er populære. De er billige og køre langt på literen. De er udstyret med en meget lille motor (1,1 – 1,3 liter), tilnærmelsesvis ingen hestekræfter og begrænset komfort.  Sikkerhed taler vi normalt ikke om. Modsat er det i USA, hvor sikkerhed, komfort, moment og hestekræfter går forud, for det vi kender i Danmark.  Det er naturligvis muligt at købe små benzinøkonomiske biler i USA, men amerikanerne vil tilsyneladende ikke have dem, da de ikke rangerer på hverken top 10 eller top 20 lister over flest solgte biler i USA.  Vi skal dog ikke længere væk end til Sverige, hvor mikrobilerne ikke har vundet indpas endnu og hvor 1. pladsen over mest sælgende biler i 2012 ikke overraskende er svenskernes egen Volvo V70 efterfulgt af Volkswagen Passat og Volvo S60.