Tager redaktøren af Detroit Research Brian Gardner Mogensen sin egen medicin?
  • Brian Gardner Mogensen
  • 21 sep 2014
  • Personer
  • Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0Share on Google+0

    Flere læsere har gentagne gange spugt til om redaktøren af Detroit Research selv ejer amerikanerbiler eller det er noget han bare skriver om? Svaret er ubetinget ja. Redaktøren af Detroit Research Brian Gardner Mogensen ejer en Lincoln Navigator og en Chevrolet Tahoe og ville ønske han kunne købe et par amerikanerbiler mere

    Af Brian Gardner Mogensen, Redeaktør, Detroit Research

    Flere læsere har spurgt til om redaktøren selv ejer en amerikanerbil og hvad baggrunden herfor er. På den baggrund er der foretaget et “Self to self interview”

    Hvilke amerikanerbiler ejer du?
    Lige nu ejer jeg en Lincoln Navigator fra 2002 og en Chevrolet Tahoe fra 1996. Navigatoren er opkaldt efter den berømte amerikanske præsident “Abraham Lincoln”, der frigav slaverne i USA. Tahoen er opkaldt efter “Lake Tahoe”, en dyb ferskvandssø beliggende mellem Californien og Nevada. Begge er SUV’er. Jeg har haft Lincoln Navigatoren siden 2009 og Chevrolet Tahoen siden 2005. Jeg er rigtig glad for mine biler og oplever en enorm glæde hver gang jeg stikker nøglen i og starter motoren og kører. Det handler om køreglæde i form af sikkerhed, komfort om motorpower. Egenskaber som både Navigatoren og Tahoen til fulde har.

    Jeg har tidligere en haft en ældre Doge Ram Van fra 1987. En bil som jeg stadig savner og som vi i familien havde stor glæde af specielt da børnene var små. Jeg husker når vi var på stranden og børnene brugte bilen som omklædningsrum, eller når jeg selv brugte bilen som praktisk “håndværkerbil! i forbindelse med hus- og have projekter på hjemme på privaten. En skøn bil som vi havde ca. 3 år.

    WP_20140921_10_35_54_Pro (2)
    Redaktøren i selskab med sin Lincoln Navigator

    WP_20140921_13_47_50_Pro
    Redaktøren i selskab med sin Chevrolet Tahoe

    Hvorfor ejer du du amerikanerbiler?
    Min interesse har nok været der altid – bevidst eller ubevidst. Jeg husker en sommerferie i Sverige tilbage i 2001, hvor jeg bemærkede et utal af amerikanske bevæge sig rundt på de svenske veje. Specielt husker jeg en Chevrolet Beuville fra 80’erne med en pragtfuld lyd fra V8’eren, som jeg kan genkalde den dag i dag. Jeg tror det var på det tidspunkt min interesse for amerikansk bilindustri tog til.

    Jeg og min familíe rejser endvidere en del i USA, da vi har familie derovre. Jeg tror også disse rejser har spillet ind på min interesse for amerikansk bilindustri. Den forskellighed fra europæisk og asiatisk bilindustri som amerikansk bilindustri repræsenterer har altid tiltalt mig.

    Er amerikanske biler ikke politisk ukorrekte?
    Jo.Bestemt. Der er det skønne ved amerikanerbiler. Her skiller du dig ud af mængden af “politisk korrekte” danskere, der tror eller bilder sig selv ind, at mikrobiler er svaret på, hvordan vi kommer CO2 udledningen til livs. Men sandheden er, at det store flertal af danskere køber mikrobiler alene fordi de er billige at anskaffe og de kører langt på literen. Og så er det jo samtidig rart at få at vide, at man samtidig er miljøvenlig. Men mage til sludder skal man lede længe efter.

    Det er min påstand, at amerikanerbiler er mere miljøvenlige end asiatiske og europæiske mikrobiler alene af den årsag, at de er produceret med henblik på holdbarhed. Deres levetid er betydlig længere end en mikrobil. Hvor en mikrobil er afskrevet over 4-5 år, er der for det meste fortsat levetid i en amerikanerbil efter 15-20 år. Dvs. at de skal producere 3-4 mikrobiler for hver amerikanerbil, hvilket skal tillægges C02 regnskabet i amerikanerbilens favør. Det bliver det bare ikke. Det eneste der tages i regning er hvor langt bilen kører på en liter brændstof. Men det gør desværre ikke regnskabet mindre forkert.

    Men amerikanerbiler er jo tørstige?
    Det er korrekt. Der er tale om tørstige biler i den forstand, at dem med V8 motorer typisk kører mellem 5 og 10 km på en liter benzin. Dette er naturligvis lidt sammenlignet med en 4-cylindret mikrobil der kører mere end 20 km på en liter eller mere brændstofeffektive større europæiske og asiatiske 4-cylindret biler, der måske kan køre mellem 15 og 20 km på en liter brændstof. Når alt kommer til alt, er det jo et spørgsmål om prioritering. Hvis man som jeg er “forelsket” i stærke V8 motorer, skal man regne med, at budgettet til benzin er ca. er det dobbelte af en 4-cylindret bil.

    Hvilken amerikanerbil skal du købe næste gang?
    Den er svær, da der er rigtig mange biler jeg gerne ville købe, hvis jeg havde mulighed for det. Den næste SUV kunne være en Cadillac Escalade eller en GMC Yukon Denali. Deres design er fedt. Men jeg har også lyst til en pickup truck, hvilket i givet fald kunne være en Dodge Ram 1500 med en 5,7 liter HEMI. Sommetider tænker jeg også på en mere klassisk ældre amerikansk bil, hvilket kunne være en Chevrolet Caprice fra 1987. Men drømme har man jo lo at have…

    Hvorfor køber du ikke bare en almindelig bil ligesom de fleste?
    Livet er for kort til et træk i den retning. Det ville også være en anelse kedeligt, hvis vi alle var en del af den store leverpostej og ingen turde tage et mere ufornuftigt valg basseret på følelser og sjæl og i mindre grad fornuft.





    blog comments powered by Disqus